Lodret jordpumpevarme til en dybde af 250 meter, varmepumper på ventilation, genanvendt aluminium og DGNB-certificeringerne Sølv, Hjerte og Diamant. Dette er et udpluk af de tiltag, der gennemføres for at forstærke bæredygtigheden i opførelsen af Vand-kulturhuset på Papirøen. I august 2022 støttede Nordea-fonden med 25 mio. kr. øremærket til at undersøge og implementere bæredygtighedstiltag i projektet, der allerede er godt undervejs i anlægsfasen og derfor har en lang række bindinger.
Nordea-fondens arbejde
med bæredygtighed
Alle ansøgere til Nordea-fonden skal forholde sig til, hvordan projekterne bidrager til en bæredygtig udvikling.
Læs mere om Nordea-fondens arbejde med bæredygtighed på deres hjemmeside:
Miniguide til bæredygtighed | Nordea-fonden
Du kan også downloade Nordea-fondens miniguide her
Virkeligheden overhaler projektet
I foråret 2017 sendte Københavns Kommune den internationale arkitektkonkurrence for vand-kulturhuset i udbud. I konkurrenceprogrammet var der stillet krav i forhold til miljø- og klimaaftryk i kommunens standardkrav, Miljø i Byggeri og Anlæg (MBA 2016). Der har i årene efter været øget fokus og stigende krav til byggebranchens klimaaftryk. I januar 2023 trådte en ny lovgivning i kraft, der betyder, at alt nybyggeri skal dokumentere klimapåvirkningen gennem en livscyklusanalyse. Med lovgivningen indføres der løbende skærpede krav til CO2-udledningen i byggerier frem mod år 2030, og ser man på andre initiativer, bør kravene skærpes yderligere.
Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen, som bygger vand-kulturhuset, har derfor siden slutningen af 2021 i dialog med Nordea-fonden og Københavns Kommune arbejdet med en yderligere forstærkning af bæredygtighedstiltag – både den klima- og miljømæssige og den sociale. I marts 2022 blev Nordea-fonden ansøgt om støtte til indsatsen og projektet modtog i august 2022 en bevilling på 25 mio. kr.
DGNB-certificeringer, biogas og genanvendt aluminium
Projektet omhandler overordnet tiltag, der bidrager til at gøre opførelsen af vand-kulturhuset i forhold til materialer og det efterfølgende energiforbrug mere klima- og miljøvenligt. I første omgang blev der gennemført en forundersøgelse, der havde til formål at screene for alle tænkelige tiltag. I denne proces har følgende parter budt ind med forslag: Søren Jensen Ingeniører, Kengo Kuma and Associates, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, MT Højgaard, COWI, Københavns Kommune, Nordea-fonden, Transsolar, HOFOR og Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen. Dernæst blev en række tiltag konkretiseret og hver enkelt forslags pris og effekt vurderet.
Denne proces er nu afsluttet, og der er truffet beslutninger om, hvilke tiltag, der kan realiseres.
DGNB-certificeringer
Byggeriet certificeres med DGNB-Sølv. Det opnås ved at måle byggeriet på seks hovedområder, hhv. miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet, og efterfølgende lave forbedrede ændringer i projektet, så det lever op til en bestemt score.
Certificeringen er udtryk for, at byggeriet hæver ambitionsniveauet i forhold til udgangspunktet, der blot ville overholde lovgivningen. Herudover opnås tillægsudmærkelserne DGNB Hjerte, der omhandler trivsel og indeklima og DGNB Diamant for anerkendelse af arkitektonisk kvalitet. Der findes per november 2023 endnu ikke en svømmehal, der har opnået en DGNB-certificering.
Materialernes CO2-aftryk
I forbindelse med DGNB-arbejdet, er der foretaget en screening af alle materialer anvendt på vand-kulturhuset for at pege på, hvor de største potentialer for at skabe forbedrede ændringer fandtes. De materialer, der anvendes i størst omfang i byggeriet og dermed har størst effekt på CO2-regnskabet er tegl, aluminium, beton og stål. Alle øvrige materialer forsøges forbedret, så meget som muligt inden for den økonomiske ramme, dels ved indhentning af EPD’er (miljøvaredeklaration), dels ved at finde alternativer, hvis der er mulighed for at reducere miljøbelastningen. Nedenfor gennemgås hvilke ændringer, der er foretaget i de fire materialer, der anvendes mest af i byggeriet:
Tegl. Byggeriets facade og mange steder indvendige beklædning udgøres af teglsten. Der indkøbes biogas og grøn strøm svarende energiforbruget til produktionen af husets teglsten. Dette medfører en større økonomisk udgift på 712.000 kr. og en CO2-besparelse på -346 t CO₂e (-1,3 kg CO₂e/m²/år).
Derudover er tegl et langtidsholdbart byggeprodukt, der kan holde i flere hundrede år eller tages ned og genanvendes 1:1 i et nyt byggeri. Vand-kulturhusets håndlavede, specialfremstillede tegl leveres af Petersen Tegl.
Aluminium. Udover teglsten består taget og facaden af præfabrikerede tag- og facademoduler udført i aluminium. Disse udføres i genbrugsaluminium. Genbrugsaluminiummet udgør 75-80% af det anvendte aluminium i huset. Dette medfører en større økonomisk udgift på 1.270.000 kr. og en CO2-besparelse på -1.517 t CO₂e (-5,3 kg CO₂e/m²/år).
Genbrugsaluminium er brugt aluminium, der er omsmeltet og genanvendt. Aluminium mister ikke sine egenskaber efter genanvendelse, og omsmeltningsprocessen kan spare på energiforbruget med hele 95 % i forhold til at producere ny aluminium. Aluminiummen leveres af det norske firma Norsk Hydro, hvis aluminiumsproduktion drives af vedvarende energi fra vandkraftværker.
Beton. Muligheden for at anvende grøn beton blev nøje afsøgt. Der er ikke benyttet grøn beton i byggeriet, da grøn beton ikke findes i de konstruktionsklasser, der er nødvendige i et svømmebad med aggressivt salt- og klormiljø.
Stål. Det sidste materiale med stort potentiale er den store mængde stål, der anvendes i byggeriet, og som udgør bygningskroppen. Stål som materiale er det eneste der kan indfri den arkitektoniske vision fra det vindende konkurrenceforslag med de fritsvævende pyramidestubbe, der samtidig skal bære en meget stor vægt fra teglbeklædningen der både forekommer ind- og udvendigt. Derudover var der allerede indgået aftaler om køb af stålet, da det først kom på tale og blev muligt at foretage forbedrede ændringer.
Stålet har en levetid på over 100 år.
Billeder af mockup af byggeriets facade bestående af håndlavede, specialfremstillede teglsten.
Dronebilleder fra januar 2024, der viser husets stålskelet og de præfabrikerede tag- og facademoduler i aluminium.
Procesenergi
Parallelt med DGNB-certificeringerne arbejdes med bæredygtighedstiltag indenfor procesenergi. Procesenergi er den energi, der bruges for at drive hele vand-kulturhusets vandbehandlingsanlæg, ventilation af svømmebadsområder og opvarmning af bassinvand. Nedenfor gennemgås de tiltag, der er besluttet og som dermed udføres i projektet.
Procesenergitiltag der realiseres
Opvarmning af udendørsbassiner. Bygningens ventilationsanlæg er blevet opgraderet til et ventilationsanlæg med varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarmen fra afkastluft. Overskudsvarmen fra varmepumperne bruges til opvarmning af vandet i det ene af husets to opvarmede udendørsbassiner, Onsen. Vandet i Onsen bliver 36 grader varmt og ligger under en åben tagstub på husets første sal.
Vertikalt jordvarmeanlæg. Der er søgt om tilladelse til at etablere et vertikalt jordvarmeanlæg. Det omfatter 11 boringer i cirka 250 meters dybde. Varme fra varmepumpen skal bruges til opvarmning af det andet af husets to opvarmede udendørsbassiner, Dalbassinet. Vandet i Dalbassinet bliver 27 grader varmt og ligge under åben himmel mellem tagstubbe på husets første sal.
Derudover undersøges muligheden for at udnytte køleenergien fra jordvarmepumpen. Ved udnyttelse af køleenergien, forbedres udnyttelsesgraden for den afgivne varmeenergi. Herudover kan nedkøling af jorden reduceres eller helt undgås. De konkrete køleenergitiltag der forsøges implementeret, er køling af koldvandsbassinet på wellness-etagen, køling af rum med eltavler samt supplerende komfort køling af lokaler i foreningstårn og i foyeren.
Intelligent styring af varmeforbrug. Med intelligent styring af varmeforbrug har energiselskaber fået lov til at skrue ned for forbruget i vand-kulturhuset, så der ikke aktiveres nødkraftværker, der bruger mindre klimavenlig energi end normale kraftværker.
Solceller. Det er besluttet, at der skal etableres solcelleanlæg på en anden bygning, så der kan leveres solcellestrøm – det vil sige grøn strøm – til varmepumper. Det har ikke været muligt at implementere solceller på vand-kulturhuset på grund af krav til byggeriets arkitektoniske udtryk. Projektudvikling pågår.
Procesenergitiltag der ikke realiseres
Følgende tiltag er undersøgt, og kan muligvis implementeres, men er ikke prioriteret inden for den nuværende økonomiske ramme:
Genanvendelse af returskyllevand. Det er undersøgt at returskyldevand kan genanvendes og give stor vandbesparelse. Der er dog også visse risici for følgekonsekvenser ved blødt vand.
Varme fra gråt spildevand I. Det er undersøgt at der kan udvindes varme fra gråt spildevand ved hjælp af varmepumpe. Tiltaget er vurderet for driftstungt, og dermed fravalgt.
Varme fra gråt spildevand II. Det er undersøgt at der kan udvindes varme fra gråt spilde vand ved et simpelt ”rør i rør”-system. Systemet er kendt fra andre svømmebade i KK. Tiltaget er vurderet ikke rentabelt miljømæssigt og økonomisk.
Varmegenvinding af havnevand. Der er undersøgt mulighed for varmegenvinding af havnevand. Tiltaget er vurderet ikke rentabelt miljømæssigt og økonomisk.
Solvarmeslanger under teglfacade. Der er undersøgt mulighed for etablering af solvarmeslanger under teglfacade. Tiltaget er vurderet ikke rentabelt miljømæssigt og økonomisk.
Biodiversitet og social bæredygtighed
Første skridt på vejen mod et mindre klima- og miljøbelastende byggeri har været materiale- og procesenergitiltagene, som er nævnt ovenfor. Næste skridt på vejen er at kvalificere projektets sociale bæredygtighed yderligere samt at udforske tiltag, der kan øge biodiversiteten.
Der er forskellige definitioner af betydningen af social bæredygtighed. I DGNB er der f.eks. kriterier, der måler på social bæredygtighed. Disse kriterier er meget fokuserede på byggetekniske elementer som indeklima, herunder akustik, støj, luft og lys samt funktionelle kriterier som f.eks. mødesteder. Andre argumenterer for, at det handler om god livskvalitet og velvære, mens nogen relaterer det til lige adgang og muligheder og social retfærdighed (Stender, M. (2018). Social bæredygtighed og DGNB).
I den fysiske indretning af vand-kulturhuset er der allerede arbejdet med inkluderende greb, der fx gør faciliteten mere tilgængelig og imødekommende for flere – f.eks. ved at etablere såkaldte flexomklædninger og have handicaplifte ved alle bassiner. Dette er blot isolerede eksempler, fordi arbejdet med sociale bæredygtighedsinitiativer kun er i sin begyndelse. I den kommende proces er der derfor behov for at definere og udfolde begrebet yderligere i dialog med det kommende personale og kommende brugergrupper. Det er målet at blive meget konkrete på tiltag, der er særlige for vand-kulturhuset, og dermed er med til at sikre et endnu højere niveau af social bæredygtighed end udgangspunktet.
Dertil kommer, at initiativer omkring biodiversitet vil komme i spil i den kommende udformning og projektering af det havnebad, der skal ligge langs bryggen foran vand-kulturhuset.
Information om de yderligere tiltag vil løbende blive offentliggjort her på projektets Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøens hjemmeside.
.