Totalentreprise underskrevet: Vand-kulturhuset på Papirøen er klar til byggefase

Publiceret 10/03/2022 i

Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen og MT Højgaard Danmark har underskrevet endelig totalentreprise på Københavns kommende vand-kulturhus. Bygningen, som er tegnet af stjernearkitekten Kengo Kuma, opføres af Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen til brug for Københavns Kommune og støttes af Nordea-fonden.

Projektet, som vandt den internationale arkitektkonkurrence for det kommende vand-kulturhus på Papirøen, er nu klar til at gå i byggefasen. Med placeringen ved den rene havn bliver vand-kulturhuset et kulturelt og folkeligt mødested for alle københavnere og byens foreningsliv.

»Udviklingen af projektet er sket i et tæt samarbejde med rådgivere, entreprenører og myndigheder, og vi har nu modtaget byggetilladelsen og totalentreprisen er underskrevet, så vi kan gå i gang«, siger bestyrelsesformand Erik Jæger fra Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen, der er bygherre.

I 2020 underskrev MT Højgaard Danmark en betinget totalentreprise på udførelsen, som betød, at virksomheden siden da har siddet fysisk sammen med bygherre, rådgiver og arkitekt for at udarbejde projektforslaget og verificere bygbarheden løbende. Og den måde at arbejde på er vejen frem, hvis du spørger Martin Lose, sektionsdirektør i MT Højgaard Danmark.

»Vi ønsker langvarige og transparente samarbejder, hvor vi kommer tæt på kunderne, så vi sammen afdækker kompleksitet og risici forinden og undervejs. Vand-kulturhuset bliver endnu en af disse sager.«

Vand-kulturhuset åbner efter planen for offentligheden medio 2025 i sommeren 2026.

Fakta

Teamet bag Vandkulturhuset:
Bygherre: Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen
Bidragsydere: Nordea-fonden og Københavns Kommune
Bygherrerådgiver: COWI A/S

Totalentreprenør: MT Højgaard Danmark

Totalrådgiver: Kengo Kuma & Associates

Underrådgivere: Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, Jesper Kongshaug, KI Rådgivende Ingeniører ApS, COWI A/S Building east.

Billeder:
Visualiseringer i høj opløsning kan hentes på Vandkulturhusets website. På siden fremgår det også, hvem der skal krediteres for visualiseringerne.

For mere information, kontakt:
Erik Jæger
Formand for Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen
Telefon: 31683100

Fra venstre mod højre: Adm.dir. pr. 15/3-22 Henrik Mielke (MT Højgaard Holding), projektchef Søren Hjalmar Thomsen ( Vandkulturhuset), direktør Klaus Nørskov (Vandkulturhuset), næstformand i bestyrelsen Andreas Christensen (Vandkulturhuset),
direktør Carsten Lund (MT Højgaard Danmark), projektdirektør Kim Petersson (MT Højgaard Danmark), bestyrelsesformand Morten Hansen (MT Højgaard Danmark), sektionsdirektør Martin Lose (MT Højgaard Danmark), bestyrelsesformand Erik Jæger (Vandkulturhuset). 
Underskrivelse af ubetinget totalentreprenørkontrakt for opførelse af Vandkulturhuset mellem Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen og MT Højgaard, marts 2022. Fra venstre mod højre: Adm.dir. pr. 15/3-22 Henrik Mielke (MT Højgaard Holding), projektchef Søren Hjalmar Thomsen ( Vandkulturhuset), direktør Klaus Nørskov (Vandkulturhuset), næstformand i bestyrelsen Andreas Christensen (Vandkulturhuset), direktør Carsten Lund (MT Højgaard Danmark), projektdirektør Kim Petersson (MT Højgaard Danmark), bestyrelsesformand Morten Hansen (MT Højgaard Danmark), sektionsdirektør Martin Lose (MT Højgaard Danmark), bestyrelsesformand Erik Jæger (Vandkulturhuset).